Career

Career

Dygtig væksthusgartner søges til medicinsk cannabis produktion

Vi søger lige nu en erfaren, nysgerrig og drevet væksthusgartner med mod på udfordringer i en spændende ny industri, med mulighed for at være med til at sætte den højeste standard for dansk produceret medicinsk cannabis i fremtiden.

Da vi producerer medicin, lægges der stor vægt på kvalitetskontrol, og som gartner forventes det at man forstår og følger alle de kvalitetskrav som er defineret i virksomheden.
Du bliver en del af vores dygtige gartnerteam som står for den praktiske udførelse af dyrkning af cannabisplanter. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer/ugen.

Arbejdsopgaver

  • Daglig pasning og monitorering af planter. Disse opgaver kan inkludere:
    • Beskæring af planter
    • Monitorering af planter for skadedyr og generel trivsel
    • Høst og trimning af høstede blomster
    • Udsætning af nyttedyr
  • Modtagelse af varer
  • Rengøring af produktionsfaciliter
  • Fremstilling af gødningsopløsninger
  • Læse og forstå dokumenter vedrørende produktionspraksis og kvalitetsparametre.
  • Deltage i møder internt i produktionen og i virksomheden generelt.

Som gartner hos Medican forventes det

  • At du kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • At du trives i et miljø hvor arbejdsmængden kan variere fra dag til dag.
  • At du kan håndtere fortrolige oplysninger
  • At du har ordenssans og arbejder systematisk
  • At du er god til at samarbejde, men kan arbejde selvstændigt når nødvendigt.
  • At du kan kommunikere forståeligt på dansk, både mundligt og skriftligt.

Kvalifikationer
Du er uddannet væksthusgartner, gerne med minimum 2 års erfaring fra anden planteproduktion. Derudover er det en fordel hvis du har erfaring med GACP og GMP samt at arbejde efter SOP’er (Standard Operating Procedure).
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dyrkningsleder Frederik Lund-Sørensen på mail (fs@medican.com) eller telefon (+45 60 11 86 28).

Skriftlig ansøgning og CV sendes til fs@medican.com snarest, med frist d. 14/12/2020. Samtaler holdes løbende. Forventet start er mandag d. 04/01/21.